krukke

Dansk

En lertøjskrukke

Etymologi

Af middelnedertysk kruke eller oldengelsk crocca.

Substantiv

krukke fælleskøn

1. En opretstående, cylinderformet eller buet beholder, med eller uden låg, større end en kande og typisk af mindre ædelt material, til at opbevare væsker eller små, mindre, genstande. En krukke kan være forsynet med låg og én eller to hanke.
2. En beholder til jord og planter.
3. En beholder til ingredienser på et apothek.
4. En krukket person.

Bøjning

    Bøjning af „krukke“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	krukke	krukken	krukker	krukkerne
genitiv	krukkes	krukkens	krukkers	krukkernes

Afledte termer

1. krukket

Oversættelser

Afrikaans: kruik (af) Catalansk: gerra (ca) hunkøn Engelsk: jar (en) Fransk: cruche (fr) hunkøn, pot  (fr) hankøn (2), bocal  (fr) hankøn (2) Færøsk: krús (fo) hunkøn Galicisk: jarro (gl) hankøn Islandsk: krús (is) hunkøn

Nederlandsk: kruik (nl) hunkøn Portugisisk: jarro (pt) hankøn Spansk: jarra (es) hunkøn Svensk: kanna (sv) fælleskøn, kruka  (sv) (2) Tysk: Krug (de) hankøn, Topf  (de) hankøn (2), Kruke  (de) hunkøn (3)

Kilder

• "krukke" i Den Danske Ordbog