cruche

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Fransk

En krukke i lertøj

Etymologi

Af frankisk *kruka, igen af oldfransk cruie, beslægtet med Krug eller kruik.

Substantiv

cruche hunkøn (flertal cruches)

  1. krukke Til væsker eller planter
  2. idiot Nedlandende om en person