jar

Engelsk

Etymologi

Fra fransk jarre.

Udtale

• IPA:  /ʤɑ:ʳ/ Storbritannien

Substantiv

jar

1. kande
2. krus

Slovakisk

Udtale

• IPA: (hjælp) /jar/

Substantiv

jar hunkøn

1. (årstid) forår

Bøjning

Bøjning af jar

Kasus	Ental	Flertal
Nominativ	jar	jari
Genitiv	jari	jarí
Dativ	jari	jariam
Akkusativ	jaru	jari
Lokativ	jari	jariach
Instrumentalis	jarou	jarami

Se også

• leto — sommer
• jeseň — efterår
• zima — vinter

Kilder

• „jar“ i Jazykovedný ústav Ľ. Štúra