fuldmåne

Dansk

Substantiv

fuldmåne fælleskøn

1. En månefase, hvor Månen står på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen, således, at hele måneskiven er oplyst, set fra Jorden.

Bøjning

Ental ubestemt en fuldmåne

Ental bestemt fuldmånen

Flertal ubestemt fuldmåner

Flertal bestemt fuldmånerne

Etymologi

fuld +‎ måne

Antonymer

• nymåne

Oversættelser

Engelsk: full moon  (en) Finsk: täysikuu  (fi) Fransk: pleine lune  (fr) Færøsk: fullmáni  (fo) Græsk: πανσέληνος  (el) Italiensk: plenilunio  (it) Luxembourgsk: Vollmound  (lb) Nederlandsk: volle maan  (nl)

Plattysk: Vullmaand  (nds) Portugisisk: lua cheia  (pt) Russisk: полнолуние  (ru) Spansk: plenilunio  (es) Svensk: fullmåne  (sv) Tyrkisk: dolunay  (tr) Tysk: Vollmond  (de)