nymåne

Dansk

Etymologi

ny +‎ måne

Substantiv

nymåne fælleskøn

1. Den månefase hvor Månen er placeret mellem Jorden og Solen og Månens lysstyrke set fra Jorden derfor er mindst.

Bøjning

Ental ubestemt en nymåne

Ental bestemt nymånen

Flertal ubestemt nymåner

Flertal bestemt nymånerne

Antonymer

• fuldmåne

Oversættelser

Engelsk: new moon (en)

Svensk: nymåne (sv) Tysk: Neumond (de) hankøn

Svensk

Substantiv

nymåne

1. nymåne

Bøjning

Bøjning af nymåne	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	nymåne	nymånen	nymånar	nymånarna
Genitiv	nymånes	nymånens	nymånars	nymånarnas

Kilder

• nymåne i Svenska Akademiens ordbok