flaske

[1] En tom flaske til vin

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk flaska.

Udtale

• IPA: (hjælp) /flaskə/, [ˈfl̥asɡ̊ə]

Substantiv

flaske fælleskøn

1. En beholder, der typisk er lavet af glas eller plastik, til at holde væske og som er smal på toppen så den er nem at lukke.

Bøjning

    Bøjning af „flaske“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	flaske	flasken	flasker	flaskerne
genitiv	flaskes	flaskens	flaskers	flaskernes

Beslægtede ord og fraser

dressingflaske flaskeautomat flaskebon flaskedreng flaskeglas

flaskepant genbrugsflaske glasflaske ketchupflaske plastikflaske

sennepsflaske shampooflaske vinflaske ølflaske

Oversættelser

Engelsk: bottle (en), flask (en) Finsk: pullo (fi) Fransk: bouteille (fr) Græsk: μπουκάλι (el) Islandsk: flaska (is) Italiensk: bottiglia (it) Kinesisk: 瓶子 (zh) (píng zi), 瓶 (zh) (píng) Luxembourgsk: Fläsch (lb)

Nederlandsk: fles (nl) Norsk: flaske (no) Plattysk: Buddel (nds) Portugisisk: garrafa (pt) Russisk: бутылка (ru) Spansk: botella (es) Svensk: flaska (sv) Tysk: Flasche (de)

Verbum

at flaske sig

1. at gå i orden, lykkes, føje sig

Kilder

• "flaske" i Den Danske Ordbog