top

Dansk

En top (beklædningsstykke)

Etymologi

(Substantiv)

(1) Fra oldnordisk toppr.

(2) Fra engelsk top.

(Interjektion) Fra fransk je tope (“‘jeg slår til’”).

Substantiv

1. Det øverste af noget
2. Et beklædningsstykke

Bøjning

    Bøjning af „top“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	top	toppen	toppe	toppene
genitiv	tops	toppens	toppes	toppenes

Oversættelser

Fransk: aiguille (fr) hunkøn, sommet (fr) hankøn (1), débardeur (fr) hankøn (2)

Interjektion

top

1. Når man slår til et tilbud.
   • 5000 kroner for denne afdankede mælkeko? - Top!

Kilder

• "top" i Den Danske Ordbog
• "top²" i Den Danske Ordbog
• “top” i Ordbog over det danske Sprog

Engelsk

Udtale

• IPA: (hjælp) /tɒp/

Substantiv

top (flertal tops)

1. top

Kilder

• „top“ i Oxford Dictionaries

Nederlandsk

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /tɔp/

Substantiv

top

1. top

Bøjning

Best. Ental de top

Ental diminutiv topje

Flertal toppen

Flertal diminutiv topjes

Kilder

• „top“ i vanDale woordenboek