bjørn

Dansk

En bjørn

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈbjœrn/, [ˈb̥jɶɐ̯ˀn]

Substantiv

1. Et stort pattedyr, der både kan æde grønt og kød. Har en blød pels og lille hale.

Bøjning

Ental ubestemt en bjørn

Ental bestemt bjørnen

Flertal ubestemt bjørne

Flertal bestemt bjørnene

Beslægtede ord og fraser

bjørnebær bjørnegræs bjørneklo bjørnejagt bjørnejæger

bjørneskind bjørneskinshue bjørnetjeneste bjørnetråd bjørneunge

Oversættelser

Engelsk: bear (en) Finsk: karhu (fi) Fransk: ours (fr) Færøsk: bjørn  (fo) hunkøn Græsk: αρκούδα (el) Kurdisk: hirç (ku) hunkøn Nederlandsk: beer (nl)

Portugisisk: urso (pt) hankøn Spansk: oso (es) hankøn Svensk: björn  (sv) fælleskøn Tysk: Bär (de) hankøn Ungarsk: medve  (hu) Walisisk: arth  (cy) hankøn

Kilder

• "bjørn" i Den Danske Ordbog

Færøsk

Substantiv

bjørn f (flertal bjarnir)

1. bjørn

Kilder

Bøjning

Bøjning	Ental		Flertal
	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	bjørn	bjørnin	bjarnir	bjarnirnar
Akkusativ	bjørn	bjørnina	bjarnir	bjarnirnar
Dativ	bjørn	bjørnini	bjørnum/ bjarnum	bjørnunum/ bjarnunum
Genitiv	bjarnar	bjarnarinnar	bjarna	bjarnanna

bjørni Føroysk orðabók