hirç

Kurdisk

Etymologi

Fra urkurdisk *hirtkes.

Beslægtet med hittitisk 𒄯𒁖𒅗𒀸 (hartkas), sanskrit ऋक्ष (ṛ́kṣa), persisk خرس (xers), armensk արջ (arǰ), walisisk arth, græsk άρκτος (árktos), latin ursus.

Udtale

• (Bohtan) IPA:  /hɘɾt͡ʃ/

Substantiv

hirç (هرچ) hunkøn

1. bjørn

Kilder

• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879) “هرچ”, i Dictionnaire Kurde-Français [kurdisk-fransk-ordbog], Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 441