hale

Dansk

Substantiv

hale fælleskøn

1. En hale er en forlængelse af rygsøjlen hos dyr, og ses hos visse dyr som noget langt og smalt der hænger ud fra bagdelen.

Bøjning

Ental ubestemt en hale

Ental bestemt halen

Flertal ubestemt haler

Flertal bestemt halerne

Beslægtede ord og fraser

• hestehale
• rottehale
• hoved og hale

Oversættelser

Engelsk: tail (en) Fransk: queue (fr) Græsk: ουρά (el) Italiensk: coda (is) Kurdisk: dûv (ku) hankøn Nederlandsk: staart (nl)

Norsk: hale (no) Portugisisk: cauda (pt) Russisk: хвост (ru) hankøn Spansk: cola (es) Svensk: svans (sv) Tysk: Schwanz (de)

Verbum

hale

1. at trække ting i land eller på et skib.

Bøjning

Imperativ hal

Infinitiv hale

Præsens haler

Præteritum halede

Perfektum har halet

Oversættelser

Engelsk: haul (en) heave (en) pull (en) drag (en)

Fransk: tirer (fr) haler (fr) Russisk: тащить (ru) тянуть (ru)