barnebarn

Dansk

Etymologi

barn +‎ -e- +‎ barn

Udtale

• IPA: (hjælp) /barnəbarn/, [ˈb̥ɑːnəˌb̥ɑːˀn]

Substantiv

barnebarn intetkøn

1. barn af nogens barn

Bøjning

    Bøjning af „barnebarn“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	barnebarn	barnebarnet	børnebørn	børnebørnene
genitiv	barnebarns	barnebarnets	børnebørns	børnebørnenes

Oversættelser

    barn af nogens barn

Engelsk: grandchild (en) Kurdisk: nevî (ku) hankøn/hunkøn Norsk: barnebarn (no) intetkøn

Svensk: barnbarn (sv) intetkøn Tysk: Enkel (de) hankøn, Enkelin (de) hunkøn

Kilder

• "barnebarn" i Den Danske Ordbog