Enkelin

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Enkel +‎ -in[1]

Udtale

Substantiv

Enkelin hunkøn

  1. (familie) kvindeligt barnebarn

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ die Enkelin die Enkelinnen
Genitiv der Enkelin der Enkelinnen
Dativ der Enkelin den Enkelinnen
Akkusativ die Enkelin die Enkelinnen

Kilder

  1. Enkelin“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache