verbum

Dansk

Substantiv

verbum intetkøn

1. Ord, der angiver handling (gør noget), tilstand (er noget) eller overgang (bliver noget)

   Et verbum kan bøjes i tid og i følgende former:

   • imperativ (bydemåde)
   • indikativ (fortællemåde)
   • infinitiv (navnemåde)
   • præsens participium (lang tillægsmåde)
   • præteritum participium (kort tillægsmåde)

Bøjning

Ental ubestemt et verbum

Ental bestemt verbet

Flertal ubestemt verber

Flertal bestemt verberne

Etymologi

Kommer fra latin hvor ordet verbum betyder ord.

Synonymer

• udsagnsord

Oversættelser

→ udsagnsord

Kilder

• "verbum" i Den Danske Ordbog

Latin

Substantiv

verbum n (genitiv verbī) anden deklination

1. ord
2. Sproglære: udsagnsord

Bøjning

Deklination af verbum

	bøjning af verbum
neutrum	ental	flertal
nominativ	verbum	verba
akkusativ	verbum	verba
dativ	verbō	verbīs
genitiv	verbī	verbōrum
ablativ	verbō	verbīs
vokativ	verbum	verba

Kilder

• „verbum“ i Charlton T. Lewis, Charles Short, A Latin Dictionary