Rentier

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Ren +‎ Tier[1]

Udtale

  • IPA:  /ˈrɛntiːɐ̯/

Substantiv

Rentier intetkøn

  1. (pattedyr) ren

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ das Rentier die Rentiere
Genitiv des Rentier(e)s der Rentiere
Dativ dem Rentier(e) den Rentieren
Akkusativ das Rentier die Rentiere

Synonymer

Etymologi 2

Fra fransk rentier.[2]

Udtale

  • IPA:  /rɛnˈti̯eː/

Substantiv

Rentier hankøn

  1. (person) rentier

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Rentier die Rentiers
Genitiv des Rentiers der Rentiers
Dativ dem Rentier den Rentiers
Akkusativ den Rentier die Rentiers

Kilder

  1. Rentier“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache
  2. Rentier“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache