Kiefer

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Tysk

Udtale

Substantiv

Kiefer hankøn og hunkøn

  1. (anatomi) kæbe
  2. (træ) fyr, fyrretræ

Bøjning

knogle
Ental Flertal
Nominativ der Kiefer die KIefer
Genitiv des Kiefers der KIefer
Dativ dem Kiefer den KIefern
Akkusativ den Kiefer die KIefer
træ
Ental Flertal
Nominativ die Kiefer die Kiefern
Genitiv der Kiefer der Kiefern
Dativ der Kiefer den Kiefern
Akkusativ die Kiefer die Kiefern

Kilder

  • Kiefer“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache