kæbe

Dansk

Substantiv

kæbe fælleskøn

1. en af de ansigtsknogler, som tænderne sidder i (overkæbe og underkæbe)

Bøjning

Ental ubestemt en kæbe

Ental bestemt kæben

Flertal ubestemt kæber

Flertal bestemt kæberne

Beslægtede ord og fraser

• kæbehulebetændelse
• kæbepose
• overkæbe
• underkæbe

Oversættelser

Afrikaans: kaak (af) Engelsk: jaw (en) Fransk: mâchoire (fr) hunkøn Græsk: σαγόνι (el)

Kurdisk: çenge (ku) hunkøn Nederlandsk: kaak (nl) Svensk: käke (sv) Tysk: Kiefer (de)

Kilder

• "kæbe" i Den Danske Ordbog