øjeblik

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Dansk

Etymologi

Fra middelnedertysk ōgenblick. Sammenlign nederlandsk ogenblik, tysk Augenblick, islandsk augnablik, svensk ögonblick, jiddisch אויגנבליק (oygnblik).[1]

Udtale

  • (fil)
  • IPA/øjəblek/, [ˈʌjəˈb̥leɡ̊]

Substantiv

øjeblik intetkøn

  1. meget kort tid
    Jeg er færdig om et øjeblik.

Bøjning


Oversættelser

Kilder

  1. øjeblik” i Den Danske Ordbog