øjeblik
Dansk
Etymologi
Fra middelnedertysk ōgenblick. Sammenlign nederlandsk ogenblik, tysk Augenblick, islandsk augnablik, svensk ögonblick, jiddisch אויגנבליק (oygnblik).[1]
Udtale
Substantiv
øjeblik intetkøn
- meget kort tid
- Jeg er færdig om et øjeblik.
Bøjning
Bøjning af „øjeblik“
| intetkøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | øjeblik | øjeblikket | øjeblikke | øjeblikkene |
| genitiv | øjebliks | øjeblikkets | øjeblikkes | øjeblikkenes |
Oversættelser
|
|
|