øjeblik

Dansk

Etymologi

Fra middelnedertysk ōgenblick. Sammenlign nederlandsk ogenblik, tysk Augenblick, islandsk augnablik, svensk ögonblick, jiddisch אויגנבליק (oygnblik).

Udtale

• audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /øjəblek/, [ˈʌjəˈb̥leɡ̊]

Substantiv

øjeblik intetkøn

1. meget kort tid

   Jeg er færdig om et øjeblik.

Bøjning

    Bøjning af „øjeblik“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	øjeblik	øjeblikket	øjeblikke	øjeblikkene
genitiv	øjebliks	øjeblikkets	øjeblikkes	øjeblikkenes

Oversættelser

Engelsk: moment (en) Nederlandsk: ogenblik (nl) intetkøn Norsk: øyeblikk (no) intetkøn

Svensk: ögonblick (sv) intetkøn Tysk: Augenblick (de) hankøn, Moment (de) hankøn Ungarsk: pillanat (hu), szempillantás (hu)