Moment

Tysk

Etymologi

Fra latin mōmentum.

Udtale

• IPA: (hjælp) /moˈmɛnt/

Substantiv

Moment hankøn / intetkøn

1. hankøn; øjeblik, moment
2. intetkøn; (vigtig omstændighed) moment
3. intetkøn; (fysik) moment

Bøjning

hankøn

	Ental	Flertal
Nominativ	der Moment	die Momente
Genitiv	des Moment(e)s	der Momente
Dativ	dem Moment(e)	den Momenten
Akkusativ	den Moment	die Momente

intetkøn

	Ental	Flertal
Nominativ	das Moment	die Momente
Genitiv	des Moment(e)s	der Momente
Dativ	dem Moment(e)	den Momenten
Akkusativ	das Moment	die Momente