Moment

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra latin mōmentum.[1]

Udtale

Substantiv

Moment hankøn / intetkøn

  1. hankøn; øjeblik, moment
  2. intetkøn; (vigtig omstændighed) moment
  3. intetkøn; (fysik) moment

Bøjning

hankøn
Ental Flertal
Nominativ der Moment die Momente
Genitiv des Moment(e)s der Momente
Dativ dem Moment(e) den Momenten
Akkusativ den Moment die Momente
intetkøn
Ental Flertal
Nominativ das Moment die Momente
Genitiv des Moment(e)s der Momente
Dativ dem Moment(e) den Momenten
Akkusativ das Moment die Momente

Kilder

  1. Moment“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache