vidne

Dansk

Substantiv

vidne intetkøn

1. person der giver oplysninger om noget/nogen i en retssag

Bøjning

    Bøjning af „vidne“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	vidne	vidnet	vidner	vidnerne
genitiv	vidnes	vidnets	vidners	vidnernes

Etymologi

Fra oldnordisk vitni.

Oversættelser

Engelsk: witness  (en) Finsk: todistaja  (fi) Fransk: témoin  (fr) hankøn Græsk: μάρτυρας  (el) Italiensk: testimone  (it)

Nederlandsk: getuige (nl) Spansk: testigo (es) Svensk: vittne  (sv) intetkøn Tysk: Zeuge (de)

Verbum

vidne

1. aflægge vidneforklaring

Bøjning

Imperativ vidn

Infinitiv vidne

Præsens vidner

Præteritum vidnede

Perfektum har vidnet

Oversættelser

Engelsk: testify  (en), witness  (en) Fransk: témoigner (fr)

Nederlandsk: getuigen  (nl)

Kilder

• "vidne" i Den Danske Ordbog