Spring til indhold

Zeuge

Fra Wiktionary

Tysk

Etymologi

Fra middelhøjtysk geziuc.[1]

Udtale

Substantiv

Zeuge hankøn

  1. (jura) vidne

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Zeuge die Zeugen
Genitiv des Zeugen der Zeugen
Dativ dem Zeugen den Zeugen
Akkusativ den Zeugen die Zeugen

Kilder

  1. Zeuge“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache