vant

Dansk

Vanter ret til højre for masten

Etymologi

(Substantiv) Fra nederlandsk want (“‘noget flettet’”).

(Adjektiv) Dannet af præteritum participium af at vænne.

Substantiv

vant intetkøn

1. Et tov til at stabilisere masten på et skib.
2. Tværræb til at klatre opad og nedad for at sætte eller nedtage sejl på et sejlskib.

Bøjning

    Bøjning af „vant“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	vant	vantet	vanter	vanterne
genitiv	vants	vantets	vanters	vanternes

Beslægtede ord og fraser

stag

Oversættelser

Catalansk: obenc (ca) hankøn Engelsk: shroud (en) Fransk: hauban (fr) hankøn Nederlandsk: want (nl) intetkøn

Spansk: obenque (es) hankøn Svensk: vant (sv) intetkøn Tysk: Want (de) hunkøn eller intetkøn

Adjektiv

vant

1. Noget der er kendt og trygt, sædvanligt.
   • Drengen føler sig tryg i vante omgivelser.

Antonymer

1. uvant

Oversættelser

Catalansk: familiar (ca) Engelsk: familiar (en), usual (en) Fransk: familier (fr)

Nederlandsk: gewoon (nl) Spansk: familiar (es) Svensk: vanlig (sv)

Kilder

• "vant" i Den Danske Ordbog
• "vant²" i Den Danske Ordbog
• “vant” i Ordbog over det danske Sprog