sejl

Dansk

Etymologi

Af oldnordisk segl (“‘sejl’”), af urgermansk *seglą.

Substantiv

sejl intetkøn

1. Et stykke stof fanger vinden og giver fremdrift til et skib.
2. En legemsdel.

Bøjning

    Bøjning af „sejl“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	sejl	sejlet	sejl	sejlene
genitiv	sejls	sejlets	sejls	sejlenes

Underbegreb

• bramsejl, forsejl, storsejl, topsejl

Beslægtede ord og fraser

skibsfremdrift

• sejlbåd
• sejldug
• sejlgarn
• sejlads
• sejlrute
• sejlskib

legemsdel

• ganesejl

Oversættelser

Catalansk: vela (ca) hunkøn Engelsk: sail (en) Fransk: toile (fr) hunkøn, voile (fr) hunkøn Færøsk: segl (fo) intetkøn Galicisk: vela (gl) Islandsk: segl (is) intetkøn Italiensk: vela (it) Latin: velum (la)

Nederlandsk: zeil (nl) Norsk bokmål: seil (nb) intetkøn, segl (nb) intetkøn Nynorsk: segl (nn) intetkøn Portugisisk: vela (pt) hunkøn Spansk: vela (es) hunkøn Svensk: segel (sv) Tysk: Segel (de)

Verbum

sejl

1. Imperativ af sejle

Kilder

• "sejl" i Den Danske Ordbog
• “sejl” i Ordbog over det danske Sprog