udånding

Dansk

Etymologi

ud +‎ ånding

Substantiv

udånding fælleskøn

1. Den del af vejrtrækningen, der handler om at puste luft ud af lungerne.

Bøjning

Ental ubestemt en udånding

Ental bestemt udåndingen

Flertal ubestemt udåndinger

Flertal bestemt udåndingerne

Antonymer

• indånding

Kilder

• "udånding" i Den Danske Ordbog