udånding

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Etymologi

ud +‎ ånding

Substantiv

udånding fælleskøn

  1. Den del af vejrtrækningen, der handler om at puste luft ud af lungerne.

Bøjning

Ental ubestemt
en udånding
Ental bestemt
udåndingen
Flertal ubestemt
udåndinger
Flertal bestemt
udåndingerne

Antonymer

Kilder