indånding

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

ind +‎ ånding

Substantiv

indånding fælleskøn

  1. Den del af vejrtrækningen, der handler om at suge luft ned i lungerne.

Bøjning

Ental ubestemt
en indånding
Ental bestemt
indåndingen
Flertal ubestemt
indåndinger
Flertal bestemt
indåndingerne

Antonymer

Kilder