vejrtrækning

Dansk

Etymologi

vejr +‎ trækning

Substantiv

vejrtrækning fælleskøn

1. Den funktion, at dyr og mennesker trækker luft ned i lungerne, for at få ilt, for derefter at puste luft ud. Manglende vejrtrækning medfører kvælning.

Bøjning

Ental ubestemt en vejrtrækning

Ental bestemt vejrtrækningen

Flertal ubestemt vejrtrækninger

Flertal bestemt vejrtrækningerne

Oversættelser

Fransk: respiration  (fr) hunkøn

Beslægtede ord og fraser

• forpustelse
• respiration
• vejrtrækningsproblem
• åndedræt
• åndedrætsbesvær
• åndenød

Kilder

• "vejrtrækning" i Den Danske Ordbog