svoger

Dansk

Etymologi

Fra middelnedertysk swager.

Substantiv

svoger fælleskøn

1. Ens ægtefælles bror.
2. Ens søskendes mand.

Bøjning

Ental ubestemt en svoger

Ental bestemt svogeren

Flertal ubestemt svogre

Flertal bestemt svogrene

Oversættelser

Engelsk: brother-in-law  (en) Finsk: lanko (fi) Fransk: beau-frère (fr) (m) Islandsk: mágur  (is) hankøn Italiensk: cognato  (it) hankøn

Nederlandsk: zwager (nl) Norsk bokmål: svoger  (nb) hankøn Nynorsk: svoger  (nn) hankøn Svensk: svåger  (sv) fælleskøn Tysk: Schwager  (de) hankøn

Kilder

• "svoger" i Den Danske Ordbog

Svigerfamilie
svigerbarn	svigerdatter	svigerfar	svigerforældre	svigerinde	svigermor	svigersøn	svoger

Norsk

Etymologi

Fra middelnedertysk swager.

Udtale

• IPA:  /ˈsvoːɡər/

Substantiv

svoger hankøn

1. (familie) svoger

Bøjning

Bokmål
Ental ubestemt en svoger		Ental bestemt svogeren		Flertal ubestemt svogere		Flertal bestemt svogerne

Nynorsk
Ental ubestemt ein svoger		Ental bestemt svogeren		Flertal ubestemt svograr		Flertal bestemt svograne