stör

Svensk

Substantiv

stör fælleskøn

1. en pæl, en rafte, en spidset stang af træ
2. en stør, en fisk af slægten Acipenser

Bøjning

Bøjning af stör	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	stör	stören	störar	störarna
Genitiv	störs	störens	störars	störarnas

Beslægtede ord og fraser

• hässjestör
• störa
• störböna
• störpar
• störrom

Synonymer

• slana
• stång

Verbum

stör

1. præsens og imperativ af störa

Kilder

• stör i Svenska Akademiens ordbok