stör

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Svensk

Substantiv

stör fælleskøn

  1. en pæl, en rafte, en spidset stang af træ
  2. en stør, en fisk af slægten Acipenser

Bøjning

Bøjning af stör Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ stör stören störar störarna
Genitiv störs störens störars störarnas

Beslægtede ord og fraser

Synonymer

Verbum

stör

  1. præsens og imperativ af störa

Kilder