stören

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk stōren.[1]

Udtale

Verbum

stören

  1. at forstyrre
    Darf ich Sie stören?
    Må jeg have lov at forstyrre?

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
stör/præteritum: störte haben gestört störend


Kilder

  1. stören“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache