fange

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

fange fælleskøn

  1. En person, der er frihedsberøvet mod sin vilje.

Bøjning

Ental ubestemt
en fange
Ental bestemt
fangen
Flertal ubestemt
fanger
Flertal bestemt
fangerne

Beslægtede ord og fraser

Verbum

fange

  1. Få fat i (et dyr, et menneske eller en ting).

Bøjning

Imperativ
fang
Infinitiv
fange
Præsens
fanger
Præteritum
fangede
Perfektum
har/er fanget