søfarer

Dansk

Etymologi

sø +‎ farer.

Substantiv

søfarer fælleskøn

1. opdagelsesrejsende eller handelsrejsende på et skib.

Bøjning

    Bøjning af „søfarer“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	søfarer	søfareren	søfarere	søfarerne
genitiv	søfarers	søfarerens	søfareres	søfarerenes

Beslægtede ord og fraser

• sømand

Oversættelser

Engelsk: seafarer (en) Nederlandsk: zeevaarder (nl) hankøn Portugisisk: navegante (pt) hankøn

Spansk: navegante (es) hankøn Svensk: sjöfarare (sv) fælleskøn Tysk: Seefahrer (de) hankøn

Kilder

• “søfarer” i Ordbog over det danske Sprog
• "søfarer" i Den Danske Ordbog