sø

Dansk

Substantiv

sø fælleskøn

1. Et afgrænset område med vand.

Bøjning

    Bøjning af „sø“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	sø	søen	søer	søerne
genitiv	søs	søens	søers	søernes

Etymologi

Fra oldnordisk sjór.

Oversættelser

Afrikaans: meer (af) Bulgarsk: езеро (bg) Engelsk: lake (en) Esperanto: lago  (eo) Estisk: järv (et) Finsk: järvi (fi) Fransk: lac  (fr) hankøn, étang  (fr) hankøn Færøsk: vatn (fo), tjørn (fo) Græsk: λίμνη (el) Hebræisk: אגם  (he) Islandsk: vatn (is), stöðuvatn (is) Lettisk: ezers (lv) Litauisk: ežeras (lt)

Luxembourgsk: Séi (lb) Nederlandsk: meer (nl) Norsk: sjø (no) Portugisisk: lago (pt) Italiensk: lago (it) Russisk: озеро (ru) Spansk: lago (es) Svensk: sjö (sv) Tyrkisk: göl (tr) Tysk: See (de)