kirke

En kirke.

Dansk

Substantiv

kirke fælleskøn

1. en organisation af kristne
2. et hus, hvor kristne afholder religiøse ceremonier

Etymologi

Fra græsk κυριακόν (kuriakon - herrens), fra κύριος (kurios – herre).

Bøjning

    Bøjning af „kirke“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	kirke	kirken	kirker	kirkerne
genitiv	kirkes	kirkens	kirkers	kirkernes

Beslægtede ord og fraser

organisation

folkekirke frikirke kirkelig kirkepolitik mormonkirke

hus

• domkirke
• kirkedør
• landsbykirke
• stavkirke
• stenkirke
• trækirke

Oversættelser

Engelsk: church (en) Estisk: kirik (et) Finsk: kirkko (fi) Fransk: église (fr) hunkøn Færøsk: kirkja (fo) Græsk: εκκλησία (el) Hebræisk: כנסייה (he) Islandsk: kirkja (is) Italiensk: chiesa (it) hunkøn Lettisk: baznīca (lv) Litauisk: bažnyči (lt)

Luxembourgsk: Kierch (lb) hunkøn Nederlandsk: kerk (nl) Norsk bokmål: kirke (nb) Nynorsk: kyrkje (nn) hunkøn Oldnordisk: kirkja (non) Portugisisk: igreja (pt) hunkøn Spansk: iglesia (es) hunkøn Svensk kyrka (sv) fælleskøn Tyrkisk: kilise (tr) Tysk: Kirche (de) hunkøn Vestfrisisk: tsjerke (fy)

Kilder

• “kirke” i Den Danske Ordbog

Norsk

Etymologi

Fra oldnordisk kirkja.

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˇçirkə/

Substantiv

kirke hunkøn hankøn • (NYNORSK = kyrkje) •

1. (bygning) kirke
2. et kristent trossamfund

Bøjning

Bokmål
Ental ubestemt en kirke		Ental bestemt kirken el. kirka		Flertal ubestemt kirker		Flertal bestemt kirkene

Beslægtede ord og fraser

• kirkegård
• kirkelig