resident

Dansk

Etymologi

Fra fransk résident, af residere" ("bo"), fra latin residere

Adjektiv

resident

1. som har bopæl i et givet område

Substantiv

resident fælleskøn

1. person med bopæl i et givet område
2. udstationeret person, som fungerer som repræsentant for et land eller en organisation

Bøjning

Ental ubestemt en resident

Ental bestemt residenten

Flertal ubestemt residenter

Flertal bestemt residenterne

Oversættelser

person med bopæl i et andet land

Engelsk: resident (en) Fransk: résident (fr)

Ido: rezidento (io)

titel

Fransk: résident (fr)

Ido: rezidanto (io)

Engelsk

Substantiv

resident

1. person, dyr eller plante der bor eller hører til i et område
2. læge, som videreuddanner sig på et hospital