Spring til indhold

resident

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

Fra fransk résident, af residere" ("bo"), fra latin residere

Substantiv

resident fælleskøn

  1. person med bopæl i et givet område
  2. udstationeret person, som fungerer som repræsentant for et land eller en organisation

Bøjning

Ental ubestemt
en resident
Ental bestemt
residenten
Flertal ubestemt
residenter
Flertal bestemt
residenterne

Adjektiv

resident

  1. som har bopæl i et givet område

Oversættelser

person med bopæl i et andet land
titel

Engelsk

Udtale

Substantiv

resident (flertal residents)

  1. beboer

Beslægtede ord og fraser

Kilder