resident

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

Fra fransk résident, af residere" ("bo"), fra latin residere

Substantiv

resident fælleskøn

  1. person med bopæl i et givet område
  2. udstationeret person, som fungerer som repræsentant for et land eller en organisation

{-decl-}}

Ental ubestemt
en resident
Ental bestemt
residenten
Flertal ubestemt
residenter
Flertal bestemt
residenterne

Adjektiv

resident

  1. som har bopæl i et givet område

Oversættelser

  • Tysk: [[#Tysk|]]  (de)
  • Spansk: [[#Spansk|]]  (es)
  • Svensk: [[#Svensk|]]  (sv)

Oversættelser

person med bopæl i et andet land
titel

Engelsk

Adjektiv

resident

  1. privat

Substantiv

resident (flertal residents)

  1. beboer

Beslægtede ord og fraser

Kilder