resident

Dansk

Etymologi

Fra fransk résident, af residere" ("bo"), fra latin residere

Substantiv

resident fælleskøn

1. person med bopæl i et givet område
2. udstationeret person, som fungerer som repræsentant for et land eller en organisation

{-decl-}}

Ental ubestemt en resident

Ental bestemt residenten

Flertal ubestemt residenter

Flertal bestemt residenterne

Adjektiv

resident

1. som har bopæl i et givet område

Oversættelser

Tysk: [[#Tysk|]]  (de) Spansk: [[#Spansk|]]  (es) Svensk: [[#Svensk|]]  (sv)

Oversættelser

person med bopæl i et andet land

Engelsk: resident (en) Fransk: résident (fr)

Ido: rezidento (io)

titel

Fransk: résident (fr)

Ido: rezidanto (io)

Engelsk

Adjektiv

resident

1. privat

Substantiv

resident (flertal residents)

1. beboer

Beslægtede ord og fraser

• residence
• residential

Kilder

• „resident“ af online-udgaven af The Cambridge English Dictionary