resident
Spring til navigation
Spring til søgning
Dansk
Etymologi
Fra fransk résident, af residere" ("bo"), fra latin residere
Adjektiv
resident
Substantiv
resident fælleskøn
- person med bopæl i et givet område
- udstationeret person, som fungerer som repræsentant for et land eller en organisation
Bøjning
Ental ubestemt en resident |
Ental bestemt residenten |
Flertal ubestemt residenter |
Flertal bestemt residenterne |
Oversættelser
- person med bopæl i et andet land
|
|
- titel
|
|
Engelsk
Substantiv
resident
- person, dyr eller plante der bor eller hører til i et område
- læge, som videreuddanner sig på et hospital