Spring til indhold

bopæl

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

bo +‎ pæl

Udtale

  • IPA: (hjælp/ˈboˌpɛːl/, [ˈb̥oˌpʰɛːˀl]

Substantiv

bopæl fælleskøn

  1. den bolig hvor en person bor og har sin adresse

Bøjning

Ental ubestemt
en bopæl
Ental bestemt
bopælen
Flertal ubestemt
bopæle
Flertal bestemt
bopælene

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Kilder