bopæl

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Dansk

Etymologi

bo +‎ pæl

Udtale

  • IPA: (hjælp/ˈboˌpɛːl/, [ˈb̥oˌpʰɛːˀl]

Substantiv

bopæl fælleskøn

  1. den bolig hvor en person bor og har sin adresse

Bøjning

Ental ubestemt
en bopæl
Ental bestemt
bopælen
Flertal ubestemt
bopæle
Flertal bestemt
bopælene

Oversættelser

Kilder