bopæl

Dansk

Etymologi

bo +‎ pæl

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈboˌpɛːl/, [ˈb̥oˌpʰɛːˀl]

Substantiv

bopæl fælleskøn

1. den bolig hvor en person bor og har sin adresse

Bøjning

Ental ubestemt en bopæl

Ental bestemt bopælen

Flertal ubestemt bopæle

Flertal bestemt bopælene

Oversættelser

Engelsk: residence (en) Fransk: résidence (fr) Færøsk: bústaður  (fo) hankøn Estisk: elukoht (et) Græsk: κατοικία (el)

Italiensk: residenza (it) hunkøn, domicilio  (it) hankøn Nederlandsk: domicilie (nl), woonplaats (nl) Svensk: bostad  (sv) fælleskøn, hemvist  (sv) fælleskøn Tysk: Wohnsitz  (de) hankøn, Wohnort  (de) hankøn

Kilder

• “bopæl” i Den Danske Ordbog