ravn

Ravn

Dansk

Etymologi

Fra gammeldansk rafn, fra oldnordisk hrafn, fra urnordisk ᚺᚱᚨᛒᚾᚨᛉ, fra urgermansk *hrabnaz, fra urindoeuropæisk *ḱorh₂-.

Substantiv

ravn fælleskøn

1. stor kragefugl med kileformet hale, kraftigt næb og kulsort fjerdragt

Udtale

• IPA:  [ˈʕ̞ɑ̈ʊ̯ˀn], X-SAMPA: ["?\_rA_"U_^_?n]

Bøjning

Ental ubestemt en ravn

Ental bestemt ravnen

Flertal ubestemt ravne

Flertal bestemt ravnene

Beslægtede ord og fraser

• ravnemor

Oversættelser

Arabisk: غراب  (ar) Engelsk: raven  (en) Finsk: korppi  (fi) Fransk: corbeau  (fr) Færøsk: ravnur  (fo) Grønlandsk: tulugaq  (kl) Græsk: κόρακας  (el) Islandsk: hrafn  (is) Italiensk: corvo  (it) Luxembourgsk: Ramm  (lb)

Nederlandsk: raaf  (nl) Nordfrisisk: raawen  (ffr) Norsk: ravn  (no) Polsk: kruk  (pl) Russisk: ворон  (ru) Spansk: cuervo  (es) Svensk: korp  (sv) Tyrkisk: kuzgun  (tr) Tysk: Rabe  (de), Kolkrabe  (de) Ungarsk: holló  (hu)

Kilder

• “ravn” i Den Danske Ordbog

Norsk

Etymologi

Fra oldnordisk hrafn.

Substantiv

ravn • hankøn Bokmål • c Riksmål

1. en ravn

Bøjning

Ental ubestemt en ravn

Ental bestemt ravnen

Flertal ubestemt ravner

Flertal bestemt ravnene

Se også

• ramn - nynorsk