ravn

Ravn

Dansk

Etymologi

Fra gammeldansk rafn, fra oldnordisk hrafn, fra urnordisk ᚺᚱᚨᛒᚾᚨᛉ, fra urgermansk *hrabnaz, fra urindoeuropæisk *ḱorh₂-.

Substantiv

ravn fælleskøn

1. stor kragefugl med kileformet hale, kraftigt næb og kulsort fjerdragt

Udtale

• IPA: [ˈʕ̞ɑ̈ʊ̯ˀn], X-SAMPA: ["?\_rA_"U_^_?n]

Bøjning

Ental ubestemt en ravn

Ental bestemt ravnen

Flertal ubestemt ravne

Flertal bestemt ravnene

Beslægtede ord og fraser

• ravnemor

Oversættelser

Arabisk: غراب (ar) Engelsk: raven (en) Finsk: korppi (fi) Fransk: corbeau (fr) Færøsk: ravnur (fo) Grønlandsk: tulugaq (kl) Græsk: κόρακας (el) Islandsk: hrafn (is) Italiensk: corvo (it) Kurdisk: qir (ku) hunkøn Luxembourgsk: Ramm (lb)

Nederlandsk: raaf (nl) Skabelon:ffr: raawen (ffr) Norsk: ravn (no) Polsk: kruk (pl) Russisk: ворон (ru) Spansk: cuervo (es) Svensk: korp (sv) Tyrkisk: kuzgun (tr) Tysk: Rabe (de), Kolkrabe (de) Ungarsk: holló (hu)

Kilder

• "ravn" i Den Danske Ordbog

Norsk bokmål

Etymologi

Fra oldnordisk hrafn.

Substantiv

ravn • hankøn Bokmål • c Riksmål (nynorsk: ramn)

1. en ravn

Bøjning

Ental ubestemt en ravn

Ental bestemt ravnen

Flertal ubestemt ravner

Flertal bestemt ravnene

Se også

• ramn - nynorsk

Kilder

• «ravn» i Det Norske Akademis ordbok (NAOB).
• «ravn» i Nynorskordboka og Bokmålsordboka