Nominativ

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search
Se også nominativ

Tysk

Etymologi

Fra latin nōminātīvus.[1]

Udtale

Substantiv

Nominativ hankøn

  1. (grammatik) nominativ

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Nominativ die Nominative
Genitiv des Nominativs der Nominative
Dativ dem Nominativ den Nominativen
Akkusativ den Nominativ die Nominative

Kilder

  1. Nominativ“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache