nevø

Dansk

Substantiv

nevø fælleskøn

1. En person, der er søn af ens egen eller ægtefælles søskende.

Bøjning

Ental ubestemt en nevø

Ental bestemt nevøen

Flertal ubestemt nevøer

Flertal bestemt nevøerne

Synonymer

1. brorsøn
2. søstersøn

Beslægtede ord og fraser

1. niece

Oversættelser

Engelsk: nephew (en) Fransk: neveu (fr) (m) Kurdisk: xwarza (ku) hankøn, biraza (ku) hankøn

Nederlandsk: neef (nl) hankøn Tysk: Neffe (de) hankøn

Kilder

• "nevø" i Den Danske Ordbog