musket

Musketter og bajonetter.

Dansk

Etymologi

Fra fransk mousquet (“‘musket’”).

Udtale

• IPA: (hjælp) /muskɛt/, [muˈsɡ̊ɛd̥]

Substantiv

musket fælleskøn

1. En type våben der tidligere blev brugt af infanterisoldater. De er blevet erstattet af rifler.

Bøjning

    Bøjning af „musket“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	musket	musketten	musketter	musketterne
genitiv	muskets	muskettens	musketters	musketternes

Beslægtede ord og fraser

• musketer

Oversættelser

Engelsk: musket (en) Kurdisk: tifeng (ku) hankøn

Svensk: musköt (sv)

Se også

• Musket på den Dansk Wikipedia.da.Wikipedia

Engelsk

Substantiv

musket (flertal: muskets)

1. en musket