man

Dansk

Substantiv

man fælleskøn

1. (fagsprog): Det der normalt kaldes for manke på en hest, dvs. det lange hår i nakken.

Bøjning

    Bøjning af „man“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	man	manen	maner	manerne
genitiv	mans	manens	maners	manernes

Oversættelser

Engelsk: mane (en) Nederlandsk: men (nl)

Svensk: man (sv)

Ubestemt pronomen

man

1. Hvem som helst; en ikke nærmere angivet person.

Ubestemte pronominer på dansk
	Nominativ	Genitiv
3. pers. sing.	man, en, et	ens
3. pers. sing.	nogen, noget	nogens, nogets
3. pers. plur.	nogle	nogles

Oversættelser

Engelsk: you (en), one (en) Nederlandsk: men (nl)

Svensk: man (sv) Tysk: man (de)

Afrikaans

Substantiv

man (flertal manne)

1. mand

Engelsk

Udtale

• IPA: /mæn/

Substantiv

man (flertal men)

1. mand

Nederlandsk

Udtale

• IPA: /mɑn/

Substantiv

man hankøn

1. mand

Bøjning

Best. Ental de man

Ental diminutiv mannetje

Flertal mannen

Flertal diminutiv mannetjes

Svensk

Udtale

• IPA: /man/

Pronomen

man

1. man, en, jeg, du, hvem som helst

   som man bäddar får man ligga

Substantiv

man

1. en mand (person)
2. en mand (ægtefælle)

   Hennes båda tidigare män kom från hennes hemstad, men äktenskapen hade spruckit.

3. en mand (arbejder, soldat)

   Företaget sysselsätter nu 200 man.

   Gustav Adolf landsteg i Pommern med 15.000 man.

   Plutonchefen lät sina mannar slå läger för natten.

Bøjning

Bøjning af man 1-2	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	man	mannen	män	männen
Genitiv	mans	mannens	mäns	männens

Bøjning af man 3	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	man	mannen	man	mannarna
Genitiv	mans	mannens	mans	mannarnas

Bøjning af man 3	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	man	mannen	mannar	mannarna
Genitiv	mans	mannens	mannars	mannarnas

Beslægtede ord og fraser

andreman brandman gärningsman manbar manbyggnad mandom mandråpare manfall manfolk mangrann mangrant manhaftig manhål

mankön manlig manlucka manna mannagärning mannakraft mannaminne mannamod mannamån mannaålder mannaår mansavdelning

manscentrerad manschauvinism manschauvinist mansdominans mansdominerad mansdräkt mansfigur mansgris manshaterska manshuvud manshög manshöjd mansjour

manskap manskropp manskvartett manskör manslem manslinjen manslukerska mansläger manslängd mansnamn mansperson manspillan

mansroll mansröst manssamhälle manssidan manstark mansålder mantal mantimma mantimme mantåg manår spelman styrman talesman

Substantiv

man

1. en man (hår på hest)

Bøjning

Bøjning af man	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	man	manen	manar	manarna
Genitiv	mans	manens	manars	manarnas

Kilder

• man i Svenska Akademiens ordbok

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk man.

Udtale

• IPA: /man/

Ubestemt pronomen

man indefinit pronomen

1. man