man

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Dansk

Substantiv

man fælleskøn

  1. (fagsprog): Det der normalt kaldes for manke på en hest, dvs. det lange hår i nakken.

Bøjning

Oversættelser

Ubestemt pronomen

man

  1. Hvem som helst; en ikke nærmere angivet person.
Ubestemte pronominer på dansk
Nominativ Genitiv
3. pers. sing. man, en, et ens
3. pers. sing. nogen, noget nogens, nogets
3. pers. plur. nogle, nogen nogles, nogens

Oversættelser


Afrikaans

Wikipedia-logo-v2-da.svg
Afrikaans Wikipedia har en artikel om:

Substantiv

man (flertal manne)

  1. mand


Engelsk

Udtale

  • IPA:  /mæn/
Wikipedia-logo-v2-da.svg
Engelsk Wikipedia har en artikel om:

Substantiv

man (flertal men)

  1. mand


Nederlandsk

Udtale

  • IPA:  /mɑn/
Wikipedia-logo-v2-da.svg
Nederlandsk Wikipedia har en artikel om:

Substantiv

man hankøn

  1. mand

Bøjning

Best. Ental
de man
Ental diminutiv
mannetje
Flertal
mannen
Flertal diminutiv
mannetjes


Svensk

Udtale

  • IPA:  /man/

Pronomen

man

  1. man, en, jeg, du, hvem som helst
    som man bäddar får man ligga

Substantiv

man

  1. en mand (person)
  2. en mand (ægtefælle)
    Hennes båda tidigare män kom från hennes hemstad, men äktenskapen hade spruckit.
  3. en mand (arbejder, soldat)
    Företaget sysselsätter nu 200 man.
    Gustav Adolf landsteg i Pommern med 15.000 man.
    Plutonchefen lät sina mannar slå läger för natten.

Bøjning

Bøjning af man 1-2 Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ man mannen män männen
Genitiv mans mannens mäns männens
Bøjning af man 3 Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ man mannen man mannarna
Genitiv mans mannens mans mannarnas
Bøjning af man 3 Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ man mannen mannar mannarna
Genitiv mans mannens mannars mannarnas

Beslægtede ord og fraser

Substantiv

man

  1. en man (hår på hest)

Bøjning

Bøjning af man Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ man manen manar manarna
Genitiv mans manens manars manarnas

Kilder


Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk man.[1]

Udtale

  • IPA:  /man/

Ubestemt pronomen

man indefinit pronomen

  1. man

Kilder

  1. man“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache