kortslutning

Dansk

En kortslutning

Etymologi

kortslutte +‎ -ning

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈkɒːdˌsludneŋ/

Substantiv

kortslutning fælleskøn

1. Tilstand hvor elektrisk strøm løber direkte i en spændingsførende leder som følge af forskel af elektrisk potentiale (spænding) mellem lederens to ender.

Bøjning

    Bøjning af „kortslutning“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	kortslutning	kortslutninget	kortslutninger	kortslutningerne
genitiv	kortslutnings	kortslutningets	kortslutningers	kortslutningernes

Oversættelser

Engelsk: short circuit (en) Fransk: court-circuit (fr) hankøn Islandsk: skammhlaup (is) intetkøn Italiensk: cortocircuito (it) hankøn Nederlandsk: kortsluiting (nl)

Norsk: kortslutning (no) Portugisisk: curto-circuito (pt) hankøn Spansk: cortocircuito (es) hankøn Svensk: kortslutning (sv) fælleskøn Tysk: Kurzschluss (de) hankøn

Kilder

• "kortslutning" i Den Danske Ordbog