kongeørn

Dansk

Kongeørn

Etymologi

konge +‎ ørn

Substantiv

kongeørn fælleskøn

1. stor, mørkebrun rovfugl (Aquila chrysaetos)

Bøjning

Ental ubestemt en kongeørn

Ental bestemt kongeørnen

Flertal ubestemt kongeørne

Flertal bestemt kongeørnene

Oversættelser

Engelsk: golden eagle  (en) Færøsk: kongaørn  (fo) Græsk: χρυσαετός  (el) Islandsk: gullörn  (is)

Nederlandsk: steenarend  (nl) Svensk: kungsörn  (sv) Tysk: Steinadler  (de) Vestfrisisk: keningsearn  (fy)

Kilder

• "kongeørn" i Den Danske Ordbog