kongeørn

Dansk

Kongeørn

Etymologi

konge +‎ ørn

Substantiv

kongeørn fælleskøn

1. stor, mørkebrun rovfugl (Aquila chrysaetos)

Bøjning

Ental ubestemt en kongeørn

Ental bestemt kongeørnen

Flertal ubestemt kongeørne

Flertal bestemt kongeørnene

Oversættelser

Engelsk: golden eagle (en) Færøsk: kongaørn (fo) Græsk: χρυσαετός (el) Islandsk: gullörn (is)

Nederlandsk: steenarend (nl) Svensk: kungsörn (sv) Tysk: Steinadler (de) Vestfrisisk: keningsearn (fy)

Kilder

• "kongeørn" i Den Danske Ordbog