ørn

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk örn.

Substantiv

ørn fælleskøn

1. stor rovfugl med kraftigt næb, stærke kløer og stort vingefang

Bøjning

Ental ubestemt en ørn

Ental bestemt ørnen

Flertal ubestemt ørne

Flertal bestemt ørnene

Beslægtede ord og fraser

• fiskeørn
• kongeørn

Oversættelser

Afrikaans: arend (af) Engelsk: eagle (en) Finsk: kotka (fi) Fransk: aigle (fr) hankøn/hunkøn Færøsk: ørn (fo) hunkøn Græsk: αετός (el) hankøn Islandsk: örn (is) hankøn

Kurdisk: eloh (ku) hankøn Luxembourgsk: Adler (lb) Nederlandsk: arend (nl) hankøn, adelaar (nl) hankøn Svensk: örn (sv) Tysk: Adler (de) hankøn Vestfrisisk: earn (fy) fælleskøn Walisisk: eryr (cy)

Kilder

• "ørn" i Den Danske Ordbog

En ørn.

Færøsk

Udtale

• IPA: (hjælp) /œɻɳ/

Etymologi

Fra oldnordisk örn.

Substantiv

ørn f (flertal ørnir)

1. ørn

Bøjning

Bøjning	Ental		Flertal
	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	ørn	ørnin	ørnir	ørnirnar
Akkusativ	ørn	ørnina	ørnir	ørnirnar
Dativ	ørn	ørnini	ørnum	ørnunum
Genitiv	arnar	arnarinnar	arna	arnanna

Beslægtede ord og fraser

• fiskiørn, fiskaørn
• havørn
• kongaørn

Kilder

ørni Føroysk orðabók