Steinadler

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Stein +‎ Adler[1]

Udtale

Substantiv

Steinadler hankøn

  1. (fugl) slangeørn

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Steinadler die Steinadler
Genitiv des Steinadlers der Steinadler
Dativ dem Steinadler den Steinadlern
Akkusativ den Steinadler die Steinadler

Kilder

  1. Steinadler“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache