knarr

Dansk

Etymologi

Lånt fra oldnordisk knǫrr, fra urgermansk *knarzuz.

Udtale

• IPA:  [ˈkʰnɑːˀ]

Substantiv

knarr fælleskøn

1. nordisk bådtype: havgående handelsskib

Bøjning

Ental ubestemt en knarr

Ental bestemt knarren

Flertal ubestemt knarrer

Flertal bestemt knarrerne

Alternative stavemåder

• knor (forældet), knar (forældet)

Oversættelser

Engelsk: knorr (en), knarr (en) Færøsk: knørrur (fo)

Islandsk: knörr (is) Svensk: knarr (sv)