knarr

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Etymologi

Lånt fra oldnordisk knǫrr, fra urgermansk *knarzuz.

Udtale

  • IPA:  [ˈkʰnɑːˀ]

Substantiv

knarr fælleskøn

  1. nordisk bådtype: havgående handelsskib

Bøjning

Ental ubestemt
en knarr
Ental bestemt
knarren
Flertal ubestemt
knarrer
Flertal bestemt
knarrerne

Alternative stavemåder

Oversættelser