Spring til indhold

knor

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

Fra gammeldansk knar, fra oldnordisk knǫrr, fra urgermansk *knarzuz.

Udtale

  • IPA:  [ˈkʰnoːˀɐ̯]

Substantiv

knor fælleskøn

  1. forældet stavemåde af knarr

Bøjning

Ental ubestemt
en knor
Ental bestemt
knoren
knorren
Flertal ubestemt
knorer
knorrer
Flertal bestemt
knorerne
knorrerne

Alternative stavemåder

Kilder