knørrur

Færøsk

Etymologi

Fra oldnordisk knǫrr, fra urgermansk *knarzuz.

Substantiv

knørrur m (flertal knørrir)

1. knarr

Bøjning

Deklination af knørrur

Bøjning	Ental		Flertal
	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	knørrur	knørrurin	knørrir	knørrirnir
Akkusativ	knørr	knørrin	knørrir	knørrirnar
Dativ	knørri	knørrinum	knørrum	knørrunum
Genitiv	knarrar	knarrarins	knarra	knarranna