køl

Dansk

En (lang) køl på en yacht

Efterbygning af et langskib med færdig køl

Etymologi

Fra (ældre) nydansk køl, fra oldnordisk kjǫlr. Se også norsk kjøl, engelsk keel, tysk Kiel og middelnedertysk ki(e)l.

Udtale

• IPA: (hjælp) /g̊ʰø̞l/, [ˈkøˀl]

Substantiv

køl fælleskøn

1. (nautisk) Betegnelsen for en bund-læst til skibe af typen "køl-båd".

Bøjning

    Bøjning af „køl“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	køl	kølen	køle	kølene
genitiv	køls	kølens	køles	kølenes

Beslægtede ord og fraser

• skib
• sejlskib
• bov
• bug
• dæk
• skrog
• sværd

Afledte termer

• på ret køl

Oversættelser

Afrikaans: kiel (af) Catalansk: quilla (ca) hunkøn Engelsk: keel (en) Fransk: quille (fr) hunkøn Færøsk: kjølur (fo) Islandsk: kjölur (is)

Nederlandsk: kiel (nl) hankøn Norsk: kjøl (no) Portugisisk: quilha (pt) hunkøn Rumænsk: chilă (ro) Spansk: quilla (es) hunkøn Svensk: köl (sv)

Etymologi

Dannet af verbet køle.

Substantiv

køl intetkøn

1. Et anlæg til at afkøle, køleanlæg eller køleskab.

Beslægtede ord og fraser

• på køl
• køle af
• køle ned, nedkøle
• frys

Etymologi

Fra (ældre) nydansk køl, lånt fra tysk kühl.

Adjektiv

køl

1. kølig, svalende

Kilder

• “køl” i Ordbog over det danske Sprog
• “køl” i Den Danske Ordbog

Verbum

køl

1. Bydeform af at køle.