kænguru

Dansk

Etymologi

Fra engelsk kangaroo.

Udtale

• IPA: (hjælp) /kεŋˈguːʀu/

Substantiv

kænguru fælleskøn

1. Pungdyr med lange bagben, korte forben og lang hale.

Bøjning

Ental ubestemt en kænguru

Ental bestemt kænguruen

Flertal ubestemt kænguruer

Flertal bestemt kænguruerne

Oversættelser

Engelsk: kangaroo  (en) Fransk: kangourou  (fr) Galicisk: canguro  (gl) Græsk: καγκουρό  (el) Italiensk: canguro  (it) Catalansk: cangur  (ca) Nederlandsk: kangoeroe  (nl)

Portugisisk: canguru  (pt) Rumænsk: cangur  (ro) Russisk: кенгуру  (ru) Spansk: canguro  (es) Svensk: känguru  (sv) Tysk: Känguru  (de)

Kilder

• “kænguru” i Den Danske Ordbog