kælling

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Dansk

Etymologi

Fra gammeldansk kærlingh, fra oldnordisk kerling, beslægtet med norsk kjerring og svensk kärring. Synkront analyserbart som karl (mand) + -ling (diminutivendelse).

Udtale

Substantiv

kælling fælleskøn

  1. (nedsættende) en kvinde i al almindelighed
  2. en grim, gammel eller ondskabsfuld kvinde
  3. (nedsættende) hustru

Bøjning

Ental ubestemt
en kælling
Ental bestemt
kællingen
Flertal ubestemt
kællinger
Flertal bestemt
kællingerne

Beslægtede ord og fraser

Kilder