isrand

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Etymologi

is +‎ rand

Substantiv

isrand fælleskøn

  1. iskant under istiden, som efter smeltning har skabt blandede geologiske formationer

Bøjning

Ental ubestemt
en isrand
Ental bestemt
isranden
Flertal ubestemt
isrande
Flertal bestemt
israndene

Kilder

isrand” i Den Danske Ordbog

Svensk

Etymologi

is +‎ rand

Substantiv

isrand fælleskøn

  1. isrand

Bøjning

Bøjning af isrand Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ isrand isranden isränder isränderna
Genitiv isrands israndens isränders isrändernas

===Kilder===

isrand i Svenska Akademiens ordlista över svenska språket (13. udg. 2006)